Glædelig jul og godt nytår
Så er 2015 ved at rinde ud. Der er ikke mange dage tilbage af året, og de fleste af os har nok sat fokus på juleaften, de kommende feriedage og det forestående nytår. Men at jeg skriver ’de fleste af os’, hænger det sammen med, at en række af Aarhus Automobil Sports medlemmer den 28. december vil deltage i årets sidste løb på dansk grund, det traditionsrige Nytårsløb i Randers.
Det er dejlig at se tilbage på et 2015, hvor vi har været aktive på alle fronter. Vi har masser af klubkammerater, som har vundet regionale eller nationale mesterskaber, og vi har gennem året afviklet DM-tællende løb indenfor asfaltbanesport, rally, historisk pålidelighedsløb og bilorientering.
Det kræver en stor organisation, og jeg derfor gerne som formand sende en særlig julehilsen og en ekstra tak til alle de officials og frivillige, som er mødt op, når vi i kaldt på jer i Aarhus Automobil Sport. Uden jer, ingen motorløb.
Men trods de mange vellykkede arrangementer skal det ikke blive en sovepude for os her i klubben. Vi har brug for mange hænder, når vi arrangerer løb – uanset hvilken gren af sporten, det drejer sig om – så brug måske en af juledagenes sammenkomster til at kikke dig omkring og spørge, om der ikke er andre, der ligesom dig vil være en del af det store AAS-fællesskab.
Glædelig jul og godt nytår.
Peter Bentsen.