Harry Laursen 70 år
I dag siger vi et stort tillykke til Harry Laursen, der den 9. juli kan fejre sin 70-års-fødselsdag. Harry Laursen er ikke et af de ansigter, vi ser til hverken generalforsamlinger eller andespil i Aarhus Automobil Sport, men han er en person, som i mange år har gjort et stort arbejde for den danske bilsport.
Harry Laursen har ikke selv været aktiv kører – det har hans søn Jesper Wulff Laursen til gengæld. Det begyndte i midten af 90’erne, hvor Jesper Wulff Laursen begyndte i kartingsporten – og viste gode evner for det. I 1999 blev sønnike jysk/fynsk mester i Pop 1-klassen og kom senere ind i et af DASU/Team Danmarks talentprojekter. Og hele tiden skete det med Harry Laursen som hjælper.
Fra 2002 til 2006 deltog Jesper Wullf Laursen som AAS-medlem i Formel Renault 2.0, hvor han i 2005 vandt den skandinaviske cup. Harry Laursen kikkede stadig på, men da andre havde overtaget meget af mekanikerhjælpen, kastede han sig over det organisatoriske arbejde.
I første omgang var det i kartingsporten, senere skete det i bilsporten generelt. I flere år var Harry Laursen medlem af bestyrelsen i Grindsted Gokart Klub, inden han i november 2006 blev valgt til DASU’s bestyrelse. Her arbejdede han meget naturligt med kartingsporten, men også de andre discipliner i vores union, ligesom han i en årrække var medlem af DASU’s eliteudvalg. Det var i denne periode, at Harry Laursen blev medlem af Aarhus Automobil Sport.
I november 2020 valgte Harry Laursen at stoppe i DASU’s bestyrelse og året efter modtog hans DASU’s hæderstegn i guld for sin indsats.
Aarhus Automobil Sport ønsker Harry Laursen tillykke med den runde dag.