O-løb med udfordringer
Lørdag den 5. oktober startede jeg Suzukien klokken 10.00 for at køre ned til Hedensted for at hente min co-driver Bernd Thrysøe. Efter et kort pitstop med kaffe og brød gik turen mod Slangerup, hvor DM-finalen i bil-O-løb var lagt i hænderne på Viking Auto Sport.
Løbet havde fået navnet Vikingerunden, og vi skulle starte klokken 15.49, hvor vi fik udleveret rutebogen på 17 sider. Allerede i starten af løbet brugte vi en del af respittiden, da vi havde svært ved at få kendetegnene i rutebogen til at passe sammen med terrænet. Blandt andet var der i rutebogen markeret special signaturer med minebånd i træer, men det var bare ikke alle steder, at løbsledelsen havde husket at opsætte minebåndet. Det er bare ikke i orden! Så er det bedre at undlade at tegne dem ind på kortene.
Da mørket faldt på, blev det absolut ikke lettere at stedfæste sig, og mange gange måtte vi prøve at køre i alle mulige retninger for at finde ud af, hvor vi var. Det er jo ikke ligefrem det, der står i reglementet for bilorienteringsløb, og på den måde kommer man til at bruge alt for lang tid på at køre løbet. Ellers er vi bare ikke skrappe nok til den form for bilorienteringsløb. Måske skal vi, som mange af vores konkurrenter, til at medbringe iPad med hjælpekort? Det er jo rent faktisk lovligt, og i et løb som dette, må det være en kæmpefordel.
Man kunne i indbydelsen til Vikingerunden læse følgende:
”Nu laver Viking Auto Sport mange mesterskabsløb, så vi kan ikke love nye og uberørte områder, men vi vil – til en forandring – gøre vores bedste til at lave en lidt lettere udgave end de sædvanlige ”Vikingeløb”, så vi kan få alle til samlingsstedet i ordentlig tid. Ligeledes vil vi gøres vores bedste til at undgå detaljer, der vil give anledning til diskussion og dommerinvolvering, så vi kan uddele medaljerne inden vi lukker samlingsstedet klokken 22.”
Det med lettere end vanligt var vist en stor and… I øvrigt skal løbsledelsen vist også i skole med hensyn til begrebet begrænsede veje. Vi så en del A-mandskaber køre på veje med træer med store nedhængende grene, som sikkert kunne lave nogle fæle ridser i lakken. Nu ved jeg jo ikke om de kørte på idealruten, men det tror jeg nu.
Med hensyn til at lukke samlingsstedet klokken 22, var løbsledelsen lidt mere konsekvent. Her burde man dog have lavet løbet, så det kunne lade sig gøre inden for respittiden. Da vi kl. 22.23 ankom til andensidste tidkontrol var den ubemandet… Vi ringede derfor til løbslederen, og spurgte om vi havde overskredet respittiden, hvilket vi fik at vide, at vi havde. Det var der jo ikke noget at gøre ved, og vi afleverede derfor vores kontrolkort. Ved beregningen viste det sig, at vi havde brugt 227 minutter af respittiden, men da den var på 240 minutter, forstod vi ikke noget som helst. Løbsleder Henrik Jørgensen måtte derfor erkende og undskylde, at han havde regnet forkert på tidsplanen. Vi fik derfor ikke lov til at køre den sidste etape af ruten, og det kan også være, at vi ville være udgået på respittiden senere, men vi burde have haft mulighed for at køre løbet til ende.
Kort efter at vi var kommet i mål, var der gang i præmieuddelingen, og der var i for sig også ok, men gud ved hvad de ville have gjort, hvis vi havde protesteret på noget, som kunne få indflydelse på resultaterne?
Der skal herfra lyde et stort tillykke til medaljetagerne i årets DM-serie.
Lidt positivt skal der også være, og vi fik trods den sene ankomst til mål serveret vores bestilte mørbradgryde. Løbsledelsen havde også fundet et ok terræn til Vikingerunden.
Da jeg efter 765 km i Suzukien ramte dynen hjemme i Skjød klokken 03.00 var jeg godt brugt.
Bjarne Andersen