To krydser til kalenderen
Der er stadig tre løbsarrangementer tilbage på kalenderen i Aarhus Automobil Sport, men derfor bliver der alligevel ved med at dukke nye arrangementer op, som du skal have ind i din kalender.
Det gælder den ordinære generalforsamling og det traditionsrige andespil.
Generalforsamlingen finder sted den 21. november klokken 19.30, mens andespillet afvikles den 5. december klokken 19.00. Begge gange sker det i Skjød Forsamlingshus, og begge gange er klubben vært for kaffe/te med tilbehør.
Hans Jørgen Andersen står for andespillet, og han modtager med kyshånd præmier til den hyggelige aften.