Gokartklubaften på Løvel Motorpark

AAS’ gokart-klubaften blev i år afviklet på Løvel Motorpark, som styres af vores tidligere DTC-kører Jørgen Weinreich. Løvel Motorpark ligger godt gemt i skoven i nogle meget skønne naturomgivelser lige nord for Viborg. Ankomsten var kl. 18.00 med start kl. 18.30, for vi skulle jo lige vejes på Jens’ badevægt – helt som vi plejer – og til denne dag havde Jens smurt badevægten, så den snurrede lystigt, når vi stillede os op på den. Det viste sig, at der kom ca. 20 medlemmer, hvoraf 12 ville ud at køre, og da Jørgen råder over 15 karts, så kunne vi få en hver. Det blev alle mod alle i stedet for at dele os op i hold.

Da vi plejer at køre én time, skulle vi så køre 3 heat á 15 minutter med 10 minutters pause imellem. Hmm, det var jo kun 45 minutters køretid … men det skulle vise sig, at det var rigeligt, for denne bane har mange kringlede sving, hvor man bruger mange kræfter, og karterne var med 9,5 hk og med topfart på 80km/t.

Jeg ved ikke, om det var asfalten eller dækkene, men når man kom på banen, var det næsten som at køre i sne, for der var absolut ingen greb, men efter ca. tre omgange så kom grebet og så kunne man angribe alle steder. Det store bløde sving for enden af langsiden skulle man lige lære at kende, og når dækkene var varme kunne man køre gennem det uden at slippe gassen. Det var rigtigt sjovt med ca. 80 km/t og en lille udskridning med en smule kontrastyring, men der var også flere, der måtte i sandet dernede, og når de så kom på banen igen, slæbte de sand med ind, så der blev meget glat. Det opdagede man først, når det var for sent på næste omgang. Jeg måtte selv derud pga. træthed efter mange omgange. Jeg ramte ikke indgangen rigtigt og kom så ud i det glatte og røg sidelæns i sandet med måske 75 km/t – man når at tænke mange tanker i dette splitsekund, og jeg forberedte mig på, at nu gjorde det ondt, for jeg var sikker på at vælte. Heldigvis hoppede karten ovenpå sandet i stedet for at grave sig ned, og jeg fik igen styr på den og kørte så sand ind på banen og på dækkene, som tog flere omgange at få kørt af igen.

Min søn Martin har jeg ikke kunnet køre fra i nu flere år, så efter en kanonstart i første heat, hvor jeg kom først afsted med Martin lige bagefter, lod jeg ham komme forbi efter et par omgange, da jeg jo vidste, han var hurtigere, men karterne var justeret meget ens, hvilket var fedt, og jeg optog jagten med det samme, og vi havde nogle drabelige dyster næsten hele løbet igennem, hvor jeg lå kun en halv meter efter ham. Det samme gentog sig i andet heat, men jeg kørte nu lidt andre linjer på det kringlede stykke og kunne se, at jeg var en smule hurtigere, men kunne ikke komme forbi.

Da tredje heat startede, ville jeg hurtigt afsted, min kart havde en god kobling, der gav en fin acceleration ved starten, og det gik også fint, men det lykkedes alligevel Ghita at komme først afsted, og med kolde dæk var det ikke nemt at prøve at overhale, før vi havde kørt et par omgange.

Jeg fik overhalet Ghita efter en god kamp, og så skulle jeg væk fra Martin, så han ikke også skulle snuppe dette heat, og med lidt afstand ned til de nærmeste kunne jeg køre frit, selvom jeg efterhånden var godt træt, og det lykkedes for en gangs skyld at få skovlen under Martin…

Da vi var færdige med racet, havde Jørgen tændt op i grillen, og som sædvanligt spiste vi pølser og drak sodavand, mens vi nød de skønne omgivelser med fuglefløjt og historier fra Jørgen.

Det var en gokartaften set gennem mit visir…

Jesper Skjødt.

Du kan se flere fotos fra klubaftnen i galleriet.

Resultater