Det var så den forårssæson
Så har Mantaen igen været i auktion rundt i det ganske land eller i hvert fald Sjælland. Efter to løb i sen-vinter eller tidligt forår nede hos Luffe i Vejen startede vi den officielle sæson på Sydsjælland hos SAK, der havde kaldt til Gjønge Rally den 22. april. Som næsten altid på de kanter var det et godt løb med gode veje og god forplejning, men desværre en lang ventetid inden der endelig dukkede et resultat op.
Og hvilket resultat. Tre hold slutter på samme 28 strafpoint. Derefter så nummer 4 med 30, mens Torben og jeg sluttede med 32. Så vi kunne så sent køre hjem med en femteplads, men med tanken om, at vi efterhånden kommer tættere på de skarpeste i klassen og ikke at forglemme en førsteplads til klubmesterskabet.
Den 6. maj gik turen igen til Sjælland, denne gang Øresunds Rally, en konkurrence vi altid har haft det svært med, men denne gang viste det sig, at vi åbenbart er blevet lidt skarpere i Expertklassen, idet vi landede på samme pointtal som far og søn Hjort i deres Triumph TR4, så vi delte andenpladsen. Men da vores Manta er en ny bil i forhold til TR4, måtte vi tage til takke med en slutplacering som nummer 3. Det skal fortælles, at resultatet kom frem en uge efter at løbet var slut, idet man havde ufattelig store problemer med at beregne resultatet og måtte inddrage folk fra både nær og fjern for at få lavet en afgørelse på løbet. Trist at vi efter at have kørt serien i så mange år stadig kan bruge så meget tid på resultatberegning. I tidligere tider var det store ankepunkt omkring økonomiløb, at man skulle vente for lang tid med resultatet, så folk ikke gad deltage, men en uge så slår da vist alle rekorder…
Den 27. maj hed det så Historisk Viking Rally i Slagelse, og det var med en meget søvnig observatør, Torben kørte mod Slagelse, idet nogle af mine venner lige skulle fejre to gange 60 års fødselsdag om fredagen. Men jeg var åbenbart vågnet, da starten gik, og efter igen et godt løb og lang venten på resultatet skulle det vise sig, at vi landede på samme pointtal som ægteparret Friborg, og da selv deres nye Volvo 142 er antik i forhold til vores Manta, måtte vi igen dele en andenplads og nøjes med en placering som nummer 3. Det er faktisk ikke sjovt længere. Igen den lange ventetid så nu må vejsportsudvalget og DASU træde i karakter og få anskaffet det elektroniske materiel, der kan gøre, at målinger på sekundetaper bliver bedre, at mængden af mandskab og dermed omkostninger bliver reduceret og at – når vi kommer i mål kl. 16.30 – ikke skal opleve at få et resultat kl. ca. 21.00 eller senere.
I øvrigt var det så tredje gang i denne sæson vi var på Sjælland og det passer jo godt sammen med vejsportsudvalgets beslutning fra 3-4 år siden, hvor det blev vedtaget, at man kørte et løb på Fyn, to løb på Sjælland og tre løb i Jylland. I øvrigt skal vi på Sjælland en gang yderligere i denne sæson, så det bliver fire gange, og så klubbens eget løb den 2. september det eneste i Jylland og så Fyn rundt. Er der nogen der undrer sig hvis der mangler en del jyske deltagere efterhånden?
Men efter alle forårets oplevelser har vi den fornøjelse at ligge nummer 3 i den samlede stilling og kun et point efter de to hold, der deler førstepladsen. Så må vi jo se om vi kan holde kadencen her i efterårets tre løb.
Torben og jeg kan så også glæde os over, at vi i klubmesterskabet med tre førstepladser ud af tre mulige ligger i front, så med lidt held kommer kassereren nok til at give mad og drikke på Jyllandsringen til klubfesten.
Til dem som læser dette: kom ud og kør med i vort egen Au2parts/Eurodeal-løb. Vi ved, at løbsledelsen er så professionel, som man kan være i dette game, og de løb, der tidligere har været kørt, er blevet rost fra alle sider og ikke mindst er resultat og præmieuddeling overstået inden solen er gået ned. Så Torben og jeg glæder os til at komme i gang igen.
Jeg vender nok tilbage med en lille tekst, når løbet er overstået, eller nok lidt senere hvilket fremgår af en senere artikel på hjemmesiden.
Poul Erik Hansen.