Til løb i BOAS
Mandag den 3. april om aftenen afholdt BOAS et orienteringsløb, der talte til deres egen klubmesterskab. Der var dog flere deltagere fra andre klubber – 17 i alt hvoraf tre var med fra AAS. Bjarne Andersen og Henrik Møller-Nielsen, Hans Jakobsen og Hans Jørgen Andersen samt Renee og Hans Ole Nielsen.
Frank Kjeldsen var rutelægger, og det giver altid udfordringer på flere måder. Blandt andet er han meget glad for at bruge kortudklip fra det forrige århundrede.
Langå Bilsyn-løbet startede jo i Langå. Det gav lidt udfordring for undertegnede med et tudsegammelt kort…
Med lidt ekstra tidsforbrug og gode råd fra chaufføren lykkedes det dog at komme videre ud på landet. Første etape gik meget godt. Et manglende skilt og et for meget og så lige lidt på tiden. Anden etape gav lidt flere fejlkørsler i byerne Væth og Værum, som blev gennemkørt på kryds og tværs, så vi endte på en sidsteplads i MA-klassen. Heldigvis talte det ikke til nogen turnering for os, bare træning.
Det gik noget bedre for det til løbet sammensatte mandskab, Bjarne og Henrik. De vandt MA-klassen. Målstedet var henlagt til Franks Gods i Trustrup, hvor der var disket op med hjemmelavet smørrebrød og kage. Et godt løb til en hverdagsaften. Nu glæder vi os til lørdag den 8. april, hvor anden afdeling af JM afvikles ved Rødkjærsbro.
Hans Ole Nielsen.