Klubbens sponsorer

Husk tilmelding til generalforsamling og andespil

Mens de sportslige aktiviteter i Aarhus Automobil Sport er afsluttede, så resterer der fortsat yderligere to mere sociale arrangementer på klubbens 2023-kalender.

Torsdag den 30. november klokken 19.30 finder årets ordinære generalforsamling sted i Skjød Forsamlingshus.

En uge efter – torsdag den 7. december klokken 19.00 – gælder det det årlige andespil, hvor der er mulighed for at sikre sig ikke bare juleanden, men også andre gevinster.

Kasserer Hans Jørgen Andersen er primus motor for vores andespil, og han kunne godt bruge lidt flere gevinster. Så har du en gevinst eller to, du vil, donere, så skriv til ham på hja57aas@mail.dk eller ring til ham på 21225570.

Af hensyn til planlægningen er tilmelding til begge arrangementer nødvendig.

Tilmeld dig generalforsamlingen her.

Tilmeld dig andespillet her.