Klubbens sponsorer

Listeføreren blev udfordret

Lørdag blev der kørt en afdeling af det danske mesterskab i rally. Det skete på Vestsjælland, hvor Slagelse Auto Sport stod som arrangør af Rally Vestsjælland.

Det var et rally, som gav deltagerne udfordringer i form af krævende hastighedsprøver. Men det var også et rally, som gav udfordringer for klubbens listefører indenfor rally. For det var ikke sådan ligetil at uddele point til klubmesterskabet i rally efter løbet.

Det var nemlig ikke alle hold, som kørte lige mange hastighedsprøver, og da point til klubmesterskabet fordeles efter generalklassementet – og da et sådan ikke fandtes efter løbet – blev listefører Anne Møller-Nielsen udfordret.

2016-Rally-Felthaus-Mette-03

”For at kunne dele point ud efter rallyet lørdag har jeg brugt de fire hastighedsprøver, alle har kørt, som grundlag,” siger Anne Møller-Nielsen. ”Det må være mest fair måde at gøre det på.”

For anden gang i denne sæson scorede Ib Kragh maksimumpoint blandt kørerne, mens Mette Felthaus (billedet) med sin anden maksimumscore i denne sæson er rykket tættere på Malene Møller-Nielsen.

Du kan som altid se de aktuelle stillinger i de forskellige klubmesterskaber ved at bruge menuen til højre.

Morten Alstrup.