Jule- og nytårshilsen
På vegne af Aarhus Automobil Sports bestyrelse vil jeg gerne ønske alle vores medlemmer og samarbejdspartnere en glædelig jul og et godt nytår.
Jeg vil gerne takke alle for et godt motorsportsår. 2022 har været et spændende år med mange gode arrangementer, og for første gang i flere år er det i klubben lykkedes at afholde løb indenfor de tre discipliner, som gennem årene har været hjørnestenene i AAS. En række af klubbens ildsjæle fik sparket liv i vores rallyafdeling, afholdt to torsdagsrallyer og har planer om at fortsætte succesen i det nye år.
2023 tegner til at blive lige så spændende med løb på FDM Jyllandsringen, regionale, nationale og internationale løb i vejsportsafdelingen og nye aktiviteter i rallyafdelingen.
Du kan med andre ord lige så godt få fornyet ikke bare dit medlemskab af AAS, men også din licens. I hele januar 2023 er der nemlig 25 % rabat på kørerlicenser, så der er ingen undskyldning for ikke at blive klar til 2023 i tide.
Glædelig jul og godt nytår.
Bjarne Andersen.