Klubbens sponsorer

Frederik Nymark tilfreds trods alt

Årets første afdeling af Super GT Danmark blev i denne weekend afviklet på Padborg Park og det blev en lidt blandet fornøjelse for Frederik Nymark. Slutresultatet skulle dog blive fornuftigt alt taget i betragtning.

Allerede under kvalifikationen viste Frederik Nymark, at han og teamet havde tempoet. Efter endt kvalifikation var han nummer to og skulle derfor starte nummer syv til det første løb. Sæsonens første løb startede godt, og på de femten minutter, som et løb varer, fik han kæmpet sig frem som nummer fire i det hårde felt.

Til weekendens andet løb startede Frederik Nymark som nummer fem med mulighed for igen at kunne køre sig frem i feltet. Det skulle dog vise sig, at det ikke ville blive så nemt. Kort efter starten blev Frederik Nymark påkørt af en konkurrent og snurret rundt. Det betød, at han røg helt bagerst i feltet og igen skulle til at kæmpe sig frem. Trods et hurtigt tempo nåede han kun frem som nummer fjorten. Det var ikke optimalt for startplaceringen i sidste løb, men Frederik Nymark havde en god fornemmelse af bilen.

Finaleløbet skulle Frederik starte fra en plads som nummer syv. Som altid i klassen er der kamp om pladserne og der blev kæmpet hårdt og tæt. Nogle omgange før løbets slutning lå Frederik Nymark rimelig sikker på en andenplads, dog uden at kunne nå førstepladsen.

Nymark Racing