Er du den vi søger til motorløb på FDM Jyllandsringen?
Er du interesseret som frivillig i motorsport samt teknikken omkring denne og ikke bange for at tage fat, så er det dig vi mangler!
I arbejdet som tekniskkontrollantassistent kommer du helt tæt på racerbilerne og bag kulisserne, da det er din opgave at sørge for, at racerbilerne bl.a. overholder sikkerhedsreglementerne, inden de kører på banen. I løbet af en løbsweekend arbejder vi sammen med klasserepræsentanterne med at udføre efterkontrol af bilerne for at sikre sig, at reglementerne bliver overholdt.
Der er ofte gang i den og rigeligt at se til. Derfor er det vigtigt, at du kan bevare overblikket og holde hovedet koldt.
Som tekniskkontrollantassistent kommer du til at indgå i et ungt team af frivillige med vidt forskellig baggrund, men hvor alle sammen brænder for motorsporten.
Hvis du synes, at ovenstående lyder interessant og er noget for dig – eller du bare gerne vil høre mere – skal du blot kontakte Joachim Daus på jdp@hr3d.dk eller Per Leth på 53386659.
Per Leth