Klubbens sponsorer

Dorte Maslak 60 år

I dag kan vi sige tillykke til Dorte Maslak, som fylder 60 år.

Dorte Maslak begyndte hos Torben Lund i tidtagningen i 1998, og hun blev medlem af Aarhus Automobil Sport året efter. Hun var i tidtagningen som afløser for Jes Hebsgaard i de år, hvor han i nogle perioder var udsendt på militæroperationer. Hun var derefter en ekstra hjælp i tidtagningen, hvor hun tjekkede anmeldelser og tastede dem ind i systemet, så alt var opdateret til tidtagningen i tårnet, når løbene gik i gang.

I sparerunden omkring 2008-2009 valgte man ikke at trække på Dorte Maslaks evner. Hun stoppede derfor, men da der var en udskiftning i licenskontrollen fik hun plads dér under Kim Sjøgrens vinger sammen med sin mand, som havde været i samme hverv nogen år på det tidspunkt. Dér har hun været siden og været kyndig og hård, venlig, men bestemt, og varetaget gennemsyn af anmeldelser og licenser.

Klubben ønske Dorte Maslak tillykke med den runde dag.

Per Leth.