Klubbens sponsorer

Skuffelser for Frederik Nymark

Anden afdeling af Super GT blev i weekenden kørt på Ring Djursland. Frederik Nymark kunne ikke rigtig får tingene til at spille, som han gerne ville i weekenden. Generelt havde kvalifikationen ikke været helt i top for teamet og Frederik. Derudover havde Frederik fået nogle placeringers straf for at komme lidt for sent til førermødet. Derfor startede han helt nede som nummer 21.

Samtidig havde teamet problemer med kølingen på bilen. Umiddelbart var der ikke noget galt med bilens kølesystem. Bilen blev dog ved med at blive meget varm i alle tre løb, og Frederik Nymark havde derfor ikke mulighed for at presse bil og motor til det maksimale. På trods af alle de problemer som weekenden havde budt på, kunne Frederik Nymark køre over målstregen i finalen som nummer syv.

“Vi har ikke været, hvor skulle i denne weekend, og det har kostet mig en del point i mesterskabet,” sagde Frederik Nymark efter løbet.

Frederik Nymark er i øjeblikket nummer tolv i mesterskabet og skal derfor have kørt nogle solide point ind ved næste løb på FDM Jyllandsringen. Nymark Racing