Klubbens sponsorer

DM3 i bilorientering

Efter en god nattesøvn og et fint morgenmåltid på Faxe Vandrehjem ovenpå DM2 var vi klar til tredje afdeling af DM. Vi havde god tid til, at vi skulle starte, så derfor gik vi en lille tur omkring vandrehjemmet. Her kunne vi kigge lige ned på Faxe Kalkbrud, som senere viste sig at være en del af løbsområdet.

Efter at have kigget lidt på dette samt Faxe by kørte vi til startstedet: Hylleholt Hallen i Faxe Ladeplads (samme sted som vi startede ved DM2).

Vi startede kl. 14.50 og var i mål kl. 20.58, så det blev et langt og svært løb.

Det var et godt løb med mange gode detaljer. Vi fandt mange gode skilte, men lavede også nogle dumme fejl. Dette samt det store tidsforbrug, vi havde (jeg er måske ved at blive for gammel, for jeg havde i hvert fald store problemer undervejs), påvirkede resultatet.

Men som nævnt ovenfor var det et fremragende løb som Stevns Motorklub og Motorklubben Borup og Omegn havde fabrikeret. Vi kørte bl.a. i otte små skove og på Feddet (rekreativt område), hvor der var mange spor og veje.

Resultaterne for AAS-mandskaberne var nogenlunde lige så dårlige lørdag som de var fredag.

Renée og Hans Ole Nielsen blev nummer ni. Michael Nystrup/Henrik Møller-Nielsen blev nummer otte, og Bjarne og jeg blev nummer ni. Bernd Thrysøe