Klubbens sponsorer

God præmiefest i AAS

Sidste weekend i januar betød, at det endnu engang har været tid til at afholde den årlige, traditionsrige præmiefest i Aarhus Automobil Sport.

Mere end 80 festglade mennesker var mødt op til en aften, hvor hyggen var i højsædet blandt de fremmødte. Igen i år var klubbens mestre godt repræsenteret, så de kunne blive hyldet for deres præstationer i 2017. Mange af mestrene havde stor ros og tak til de frivillige, og flere af dem havde valgt at medbringe flotte præmier til de fremmødte officials. Bl.a. andet blev der trukket lod om tur til Le Mans skænket af Jacob Kristensen fra K-Rejser.

Efter alle præmier var uddelt til kørere og officials, blev der hygget og snakket resten af aftenen. De sidste gæster forlod FDM Jyllandsringen kl. 04.45.

Igen i år var festen en stor succes, som vil blive gentaget sidste weekend i januar 2019, nærmere betegnet den 26. januar. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen og vær til at fejre en forhåbentlig indbringende sæson for AAS.

En stor tak skal lyde til Per Leth, der i mange år har stået som hovedarrangør af festen. Han har endnu engang formået at skabe en god fest i samarbejde med hans team.

Tekst: Trine Larsen.

Foto: Jesper Skjødt.