Klubbens sponsorer

Yderligere to AAS’ere i gang med klubmesterskabet

Da Horsens Automobil- og Motor Klub på den næstsidste aprillørdag afviklede sin nyklassiker – Yding Rally Special – var hele syv AAS’ere i aktion på deltagersiden, mens en række af klubbens frivillige også tog en officialvest på og hjalp med at afvikle løbet.

Ikke alle havde heldet med sig. Jakob Faarup/Winnie Poulsen måtte opgive at forsætte, da der efter to gennemførte heats opstod tekniske problemer med deres Fiat Uno. Til gengæld kunne Winnie Poulsens to fætre – Sebastian Aagaard/Jonas Aagaard – i deres comeback til klubmesterskabet gennemføre med deres Opel Corsa A.

Sebastian endte som næstbedste AAS-chauffør kun overgået af Nicolaj Baltzer Jensen. Jonas blev tredjebedste AAS-navigatør, hvor han blev slået af Thomas Pold Sejr og Malene Møller-Nielsen.

Klik her for at se den aktuelle stilling i rallysportens klubmesterskaber.