Medaljer til fem AAS’ere
Djurslands Motor Klub Autosport stod lørdag for årets ottende afdeling af Den Jyske Femkantturnering og finalerunden i det jyskfynske mesterskab i bilorientering.
Efter løbet på Djursland blev der uddelt medaljer til de bedste mandskaber, og der var hele fem AAS’ere, som endte med at få en medalje hængt om halsen.
Hans Ole Nielsen/Renée Nielsen tog guldet i B-klassen, mens Malene Møller-Nielsen med en ikke-AAS’er som makker også røg til tops i D-klassen. Endelig sikrede Bjarne Andersen/Bernd Thrysøe sig sølvet i M-klassen.