Klubbens sponsorer

AAS-hold til Rally Midtjylland

Klubben stiller næsten med stærkeste hold til minirallyet, Rally Midtjylland, på lørdag.

Den gamle rotte Søren Lind Andersen stiller til start i sin Opel Astra OPC med startnummer 10 sammen med en udenbys-andenkører. Team Møller-Nielsen kommer i sin Volkswagen Golf I GTI og har igen fået startnummer 1, hvilket de nyder, og det giver samtidig Malene en bunke erfaring, da det jo ikke bare er at køre op i køen.

2016-Rally-Simonsen-05

De to unge løver i klubben Stig Simonsen og Sebastian Aagaard kommer også til start. Stig i sin Renault Clio III, og han har den erfarne andenkører Mette Felthaus ved sin side. De har fået startnummer 44.

Sebastian Aagaard har sin tro følgesvend Louise med sig. De stiller til start i en Renault Clio og har fået startnummer 38.

Og ikke nok med det, så har Mie Petersen fået plads ved siden af Tage Meldgaard i hans Mitsubishi Evo X og de lukker felt med startnummer 50.

Det bliver derfor en lørdag, hvor der rigtig bliver kamp om pointene til klubmesterskabet i rally, både for chauffører og andenkørere.

Udover de aktive, stiller klubben også med officials til at passe prøver.

Anne Møller-Nielsen.