Klubbens sponsorer

Karin Munkholm 75 år

Det er et mangeårigt og dermed trofast medlem af Aarhus Automobil Sport, vi i dag – torsdag den 23. maj – ønsker tillykke til. Det er nemlig Karin Munkholm, som i dag kan fejre sin 75 års fødselsdag.

Karin Munkholm har – så vidt vides – aldrig været aktiv selv, men hun har i årtier givet en hånd med, når der har skullet arrangeres løb i Aarhus Automobil Sport. Sammen med sin mand Jens har hun været mere eller mindre fast inventar på FDM Jyllandsringen, når der har været løb på banen i Silkeborg, men også hjulpet til, når klubben har skullet stå i spidsen for løb udenfor det østjyske område.

Har man dyrket vejsport – hvad enten der er tale om bilorienteringsløb, økonomiløb eller historisk pålidelighedsløb – har man gennem årene også kunnet støde på Karin Munkholm, når hun har været tids- eller rutekontrol under et løb.

Vi ønsker Karin Munkholm tillykke med den runde dag.