Syv biler til start
Søndag den 9. marts blev året første klubrally afviklet i Aarhus Automobil Sport. Det var marts-løbet, som var henlagt til DLG’s arealer i Boulstrup.
Syv biler var til start, men det var desværre ikke alle, som kunne gennemføre. Aagaard-familiens gule Renault Clio måtte således opgive undervejs med en defekt i forbindelse med trækakslen. Derimod fik Peer Mortensen vist sin søn, hvordan man skifter dæk midt under en prøve.