Fem løb gav tre medaljer
Bengtsen Motorsport har i 2013 deltaget i Minirally Syd Cuppen, som også talte til JFM i Minirally og til dels også DASU Mesterskabet i Minirally.
Alle fire løb forløb uden problemer af nogen art. Dog krævede det i første afdeling en del tilpasning af pedaltrykket til de nye Escort Cosworth bremser.
Søren Hansen havde igen taget plads i højre sædet, hvilket forløb til UG. Til Fårvang Rallyshow havde jeg igen sønnen medm og vi fik atter en rigtig sjov aften. Masser af mennesker, god stemning og et godt race.
Således endte sæsonen med en bronzemedalje i DASU Minirallycup, sølvmedalje i JFM i Minirally og sølvmedalje i Minirally Syd Cup.
Alt i alt en særdeles godkendt sæson. Og ikke at forglemme på vores niveau – eneste udgift udover brændstof, forplejning og startgebyrer har været en halv liter motorolie til en hel sæson.
Tekst: Ole Bengtsen.
Foto: Finn Bojer.