Klubbens sponsorer

Siepmann er optimist

Christian Siepmann er optimist efter succesweekenden på Rudskogen i Norge. Sunoco Special Saloon Car kører i weekenden på Padborg Park, og her håber AAS’eren at gøre god figur.

”Det var en fantastisk oplevelse at køre på Rudskogen, ikke mindst fordi jeg fik så gode resultater med hjem,” fortæller Christian Siepmann. ”Nu gælder det Padborg Park, og jeg håber på at kunne fortsætte stilen dernede. Bilen kørte perfekt i Norge, og Peter Rasmussen har lavet en knivskarp opsætning 2013-Bane-SSC-Siepmann-07til weekenden. Teamet har i hvert fald 100 % styr på teknikken på bilen, så det er helt op til chaufføren at levere en toppræstation.”

Forud for weekendens løb nær den dansk-tyske grænse ligger Christian Siepmann i føring af det generelle Sunoco Special Saloon Car-mesterskab. Forspringet er på kun fire point ned til nummer to, så intet er endnu sikkert, og Siepmann må give den fragtmandsblå racer fuld gas for at kunne bevare føringen.

CS Racing.