Klubbens sponsorer

NEZ-debut for AAS’er

Til klubbens afdeling af NEZ-mesterskabet i bilorientering, Super Brugsen Them løbet, som Bernd Thrysøe var løbsleder for, var Malene Møller-Nielsen ude og være chauffør for første gang i et bilorienteringsløb. Storebror Martin kunne ikke, så Malene fik endelig mulighed for at komme ud og køre med Line Nystrup Klemensen fra Thy Motor Sport.

De to kender hinanden, fordi deres fædre kører sammen og har kørt mod hinanden igennem en del år. De to har længe snakket om at køre sammen, så nu kom dagen og hvilken dag.

2016-Orientering-NEZ-Moeller-Nielsen-Malene-01

Bernd Thrysøe havde før løbet haft fat i pigerne for at spørge, om de turde binde an med at køre en C-rute i stedet for en begynderrute. De ville få et sværere terræn og ingen begyndelsespunktsangivelser. Malene Møller-Nielsen og Line Nystrup Klemensen var helt med på det, de synes det lød spændende.

Op til løbet havde det regnet meget, og da Løveungen ikke var klar, fik Malene Møller-Nielsen lov at låne Madzaen. Den har firhjulstræk. Det blev hun glad for. Der var rigtig meget mudder, og når man kommer efter alle de udenlandske deltagere, var det kørt godt op.

De to piger skulle lige lære at forstå hinanden, når de beskrev, hvad de ville eller så. Hvilket selvfølgelig gav nogle fejlkørsler og glemte rutekontroller, men de lærte rigtig meget af det.

Det terræn, som Bernd Thrysøe havde advaret dem om, var lige det terræn, som de to synes var allersjovest. Det første var en granplantage, som de hyggede sig rigtig med. Der var rigtig mange veje og nogle endte blindt, så Malene Møller-Nielsen fik bakket rigtig meget på de smalle veje, som hun sagde: ”Øvelse gør mester.” En anden etape, som både Malene Møller-Nielsen og Line Nystrup Klemmensen synes var sjov, var etapen på en åben mark. Her kunne chaufføren give gas, og som kortlæseren sagde bagefter: ”Godt jeg havde H-sele på. Ellers var jeg fløjet ud af ruden.”

Da de kom i mål efter et løb på godt 56 km plus det løse, de havde kørt, var de da klar til endnu et løb. De var enige om, at de snarest skulle finde et hul i deres travle kalendre. Malene Møller-Nielsens kørekort ligger i hvert fald ikke og samler støv, ej heller hendes licens. Næste gang hun er aktiv er den 21, maj som andenkører i rally.

Duoen er pt. det yngste hold i bilorientering og det bliver nok svært at slå det med en alder på henholdsvis 18 og 15 år.

Anne Møller-Nielsen.