Klubbens sponsorer

Var tæt på en ny titel

Christian Siepmann havde en fantastisk afslutningen på 2013-sæsonen i Sunoco SSC. Forud for finaleweekenden på FDM Jyllandsringen havde han sikret sig både et nordisk mesterskab samt det danske mesterskab i S-GT-divisionen af Sunoco SSC, og der var kun én titel tilbage at kæmpe om – og det kunne ikke afgøres på banen:

”I Sunoco SSC er der fire divisioner, fordi bilerne er så forskellige, men vi har alle sammen kæmpet om det samlede mesterskab med vores pointscore fra hvert løb. Derfor kan jeg kun arbejde for at score flest mulige point på banen – men hvis min konkurrent også vinder sin division, vinder han samlet,” fortalte Christian Siepmann.

2013-Bane-SSC-Siepmann-23

S-GT divisionen i alle weekendens tre heat blev vundet i suveræn stil BMW-køreren, som også jagtede de point for bedste kvalifikationstid samt bedste omgangstid i løbene, som klassen opererer med.

”Undervejs i løbene blev jeg kaldt over radioen, at nu skulle jeg få sat en hurtig omgangstid og sikre to ekstra point, og det lykkedes faktisk alle tre gange,” siger Christian Siepmann, som dog ikke fik sin tredje titel af tre mulige i denne sæson. ”Jeg havde håbet, at Martin Vedel Mortensen, som jeg kæmpede med om den samlede sejr, blev bremset af den tidligere DTC-kører, Hans Hartmann, men Martin var bare super stærk hele weekenden igennem, så mesterskabet gik altså til ham. Det er fuldt fortjent, og jeg kan kun ønske Martin et stort tillykke med mesterskabet efter en flot sæson! ”

Selv om den generelle titel glippe, så er AAS’eren tilfreds med forløbet af 2013.

”Vi har året igennem haft et mentalt overskud i løbsweekenderne og styr på alt; selv de små detaljer. Vi har været godt forberedt på alting, så der har aldrig været anledning til stress og fejl. Det må jeg takke mit hårdtarbejdende og kompetente team af mekanikerefor,” siger Christian Siepmann. ”Vi har haft et år, hvor vores sponsorer har været så glade og entusiastiske, når de har besøgt os i teltet, eller vi har snakket mellem løbene. De har givet en utrolig opbakning til os, og jeg håber at vi har betalt en del tilbage med to mesterskaber. Jeg er i hvert fald meget stolt og glad.”

CS Racing.