Tre startende i årets første klubrally
Mens klubbens baneofficials havde travlt på FDM Jyllandsringen med Danish Masters Racing Festival, tog rallyafdeling i Aarhus Automobil Sport hul på 2018-sæsonen.
Det var det første af de tre klubrallyarrangementer, som er planlagt for året, og det fandt sted på DLG’s arealer i Boulstrup sydøst for Odder.
Desværre var fremmødet ikke prangende. Tre mandskaber prøvede kræfter med opgaven i at finde vej mellem keglerne, herunder det nye hold Martin Møller/Steffen Heegaard i en Citroën Xsara, men da søndagens udfordringer var omme, stod Carsten Nielsen/Andy Markdal som bedste hold. Både før og efter procenttillæggene.