Tre personer er i spil
Om lidt går vi ind i oktober, og det betyder, at 2021-sæsonen går på hæld. Snart skal der kåres klubmestre, og indenfor rallysektionen er der tre forskellige medlemmer af Aarhus Automobil Sport, som er i spil til de tre klubmesterskaber, der er på højkant i år.
Der dystes om klubmesterskabet for henholdsvis førstekørere og andenkørere samt rallypokalen, der går til klubbens mest aktive person i rallysporten.
Lige nu er status den, at Jonas Aagaard fører klubmesterskabet for førstekørere. Blandt andenkørerne topper Lasse Svendsen tabellen, mens Malene Møller-Nielsen har scoret flest point til rallypokalen.
Klik her for at se de aktuelle stillinger i klubmesterskaberne i rally.