To sejre og en andenplads i rockiemesterskab
Løbsweekenden på Red Bull Ring blev den hidtil bedste fra den unge AAS’er, der opnåede ikke mindre end tre top placeringer i weekendens løb. Efter en dårlig tidtagning, hvor Nicklas Nielsen pga. rødt flag mistede sin hurtigste omgang, sluttede han på femtepladsen i sin gruppe og måtte derfor nøjes med start position 9 til lørdagens løb samt position 11 til søndagens første løb!
Efter flot moden kørsel kørte han sig op på en femteplads kun 4,7 sekunder fra vinderen, og endnu mere imponerende kun to tiendedel sekund bag den mesterskabsførende Mawson. Med løbets hurtigste omgang beviste Niklas Nielsen, at speeden er der. Endnu vigtigere var at han samtidig blevet toer i rookie-mesterskabet.
”Det ser rigtig godt ud for i morgen. Vi ser frem til løbet og vil tage de chancer, der byder sig. Speeden er god – så alt er muligt,” sagde Nicklas Nielsen.
Til de to følgende løb viste han sin speed. Løb 1 kørte han fra position 11 op og sluttede som treer og kæmpede indædt om andenpladsen de sidste omgange med Ortmann. Over målstregen var der tre tiendedele imellem dem, da Nicklas N Nielsen valgte at køre en sikker tredjeplads hjem og ikke risikere at miste en sikker sejr i rookie-mesterskabet. Løbet blev vundet af mesterskabsførende Mawson.
Søndagens tredje løb blev startet fra position 6 – og blev et rigtigt herrerace – hvor der blev kæmpet hårdt om placeringerne. Efter en lidt dårlig start hang Nicklas Nielsen fast bag en bredt kørende konkurrent og brugte næsten halvdelen af løbet på at komme forbi – herefter kørte han i løbet af få omgange op og kæmpede med i en gruppe på fire on førstepladsen.
Desværre blev det kun til en fjerdeplads, men han vandt rookie-klassen, kun 1,53 sekunder bag vinderen Laakson fra Finland. Nick Schumacher Tyskland, der blev toer, og Mawson fra Australien sluttede på tredjepladsen. Igen en sejr i rookie-mesterskabet – og igen løbets hurtigste omgang.
”Jeg er yderst tilfreds med weekendens resultater,” udtalte Nicklas Nielsen.
”Vi har bevist, at Team Neuhauser er konkurrencedygtig, selvom vi er et lille team. Race 2 var utroligt! Fra P11 til P3 beviser, at jeg kan køre i trafik og overhale på de rigtige tidspunkter. Hurtigste omgang i to af løbene viser, at speeden er der – og jeg ser frem til to dages test på Nürburgring onsdag og torsdag før næste løb om to uger på samme bane.”
Nicklas Nielsens teamchef, Hannes Neuhauser, sagde: ”Det var med placeringerne 5, 3 og 4 en særdeles god weekend for Nicklas og teamet. Vi var i alle træningssessioner og løb i stand til at køre de hurtigste omgangstider, hvad vi også beviste med hurtigste tid i to af løbene. Udover dette kunne Nicklas Nielsen generobre føringen i rookie-mesterskabet med to sejre og en andenplads. Jeg er meget tilfreds, og det kan roligt fortsætte på denne måde ved de kommende løb.”
”Nicklas er på det rigtige spor,” tilføjer rådgiver Kris Nissen. ”Set i bakspejlet har Nicklas haft to gode weekender med sejr og en andenplads i Audi TT CUP på Zandvoort, og tre meget fine løb i Formel 4 på Red Bull Ring, Jeg er meget tilfreds med programmet og udviklingen.”
Peter Utoft.