Klubbens sponsorer

To gange Hans bedst

Tredje afdeling af Den Jyske Femkantturnering den 1. maj blev arrangeret af BOAS, hvor løbsledelsen bestod af Tage Mogensen og Ole B. Pedersen. De to herrer havde strikket et fint hverdagsløb sammen med en passende sværhedsgrad.

Vi startede hos Bjerringbro Kontorforsyning, som var vært ved kaffe med chokolade og vand. Vi startede med at køre en del i industrikvarteret i den sydlige ende af Bjerringbro, derefter kørte vi en del rundt i det østligste af byen.

Til slut gik ruten over Bjerring og Bjerring Hede til mål i BOAS’s klublokale på Hjermind Skole.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Resultater for de tre deltagende mandskaber for AAS var, at Hans Jakobsen og Hans Jørgen Andersen kørte løbet uden fejlkørsel med 18 minutters tidsforbrug. Bjarne Andersen/Bernd Thrysøe og Renee Nielsen/Hans Ole Nielsen lavede begge den samme fejl, som de ikke var helt enige med løbsledelsen om. Tidsforbruget var henholdsvis 19 minutter og 6 minutter.

Hans Jakobsen og Hans Jørgen Andersen: 18 strafpoint.

Bjarne Andersen og Bernd Thrysøe: 31 strafpoint.

Renee Nielsen og Hans Ole Nielsen: 44 strafpoint.

Bernd Thrysøe.