Klubbens sponsorer

Tak fra løbslederen

Jeg vil endnu en gang takke alle for en rigtig god weekend på FDM Jyllandsringen. Jeg er sikker på, vi alle vil kunne huske den længe.

Det var en weekend med rigtig mange restriktioner og retningslinjer, men vi formåede at klare disse udfordringer. Politiet var på besøg tre gange i løbet af lørdagen, men havde intet at bemærke, så stor tak til officials, kørere, og FDM for at levere udover det sædvanlige. Og med de store felter der var til start, viste det helt tydeligt, at alle kørerne var klar til at komme i gang… Flot!

FDM mangler tre officials til lørdag den 27 juni til et spændende event. Så giv et praj, hvis I kunne have lyst til at hjælpe.

Efterårets løbskalender på FDM Jyllandsringen vil være den 5.-6. september, samt finalen den 23.-25. oktober.

God sommer til jer alle, og husk at passe på jer selv. Vi ses.

Per Leth