Klubbens sponsorer

Tæt opgør mellem AAS’ere

Lørdag blev der i det vestjyske – nærmere bestemt Varde – afholdt en afdeling af Yokohama-mesterskabet Vest, og da der var hele to biler, hvor chaufføren var et AAS-medlem med licens, kom løbet også til at tælle til såvel klubmesterskabet i rally som til rallypokalen.

2015-Rally-Vestergaard-Henrik-02

De to AAS’ere var Carsten Nielsen og Henrik Vestergaard, og selv om de startede i hver deres klasse, endte de med at have en tæt kamp om KM-pointene. De sluttede nemlig med blot to tiendedele af et sekunds afstand mellem sig efter fire heats.

Derudover blev det til klassesejre for begge kørere. På billedet er der Henrik Vestergaard, som foretager jubeldans efter at have vundet klasse 7.

Foto: Susanne Christensen.