Klubbens sponsorer

Statusrapport 1 fra Team Møller-Nielsen

Henrik Møller-Nielsen/Martin Møller-Nielsen repræsenterer i år Aarhus Automobil Sport i Rallye Monte-Carlo Historique, hvor de starter i en Volkswagen Golf.

Efter en god nats søvn og morgenmad tog teamet fredag til indskrivning og teknisk kontrol. Der var ingen problemer. Frokosten blev indtaget ved det medbragte bord og siddende i de medbragte havestole.

2014-Historisk-RMCH-Moeller-Nielsen-01

Nu skulle tiden bare gå til kl. 19.33 hvor de skulle flages afsted. Foran holdet ligger der nu 1100 km, inden de når Monaco lørdag sen eftermiddag. I løbet af lørdag eftermiddag skal de køre en 12 km lang specialetape.

Holdet kom godt afsted kl.19.33, selv om der var sort af mennesker. I Reims er det en byfest, når Rally Monte-Carlo Historique starter på Torvet med taler af borgmester og andre af byens spidser.

Anne Møller-Nielsen.