Klubbens sponsorer

Sejr til Østergaard/Hansen

Efter sommerferien er der kommet gang igen i flere mesterskaber, herunder også klubmesterskaber.

Lørdag blev fjerde afdeling af FDM DASU Classic afviklet i og omkring Lemvig.

”Der var et forfærdeligt regnvejr om formiddagen, men det blev meget bedre efter middagspausen med opklaring,” fortæller Finn Kristensen. ”Denne gang var det Torben Østergård og Poul Erik Hansen, der løb med de 50 point til klubmesterskabet foran Niels Iversen og Hans Ole Nielsen, der får 48 point, så det kan være, at der nu bliver kamp om klubmesterskabet i de to sidste løb.”

Mandag aften blev der så uddelt point til klubmesterskabet i bilorientering, da Bjerringbro og Omegns Auto Sport afviklede løb sydvest for Randers.

Klubmesterskabsstillingerne for bilorientering, historisk pålidelighedsløb og baneløb kan ses på hjemmesiden.