Sejr til nyt AAS-medlem
Jan Jønck sluttede som vinder at tredje og sidste heat i sit debutløb på Jyllandsringen. Endelig kom Jans første Formel Ford race weekend, en weekend med flot vejr og masser af ræs.
I tidtagningen lørdag fik Jan sat anden-hurtigste tid med kun 0,094 sekund fra pole position. I første Formel Ford-heat, som blev afviklet lørdag, startede Jan fra forreste række i anden position. Jan fik en god start – men efter kun tre omgange måtte Jan i pit på grund af mekanisk defekt – et knækket baghjulsophæng. Uret tikkede, men teamets mekanikere arbejdede hurtigt og Jan holdt hovedet koldt, så da bilen igen var klar kunne mekanikerne sende Jan ud i til én flyvende omgang. Jan tog udfordringen og satte anden hurtigste tid på omgangen, da det ternede flag samtidig blev svinget på målstregen. Dette var meget vigtigt, da det også betød, at han skulle starte fra anden position i næste heat.
Andet heat søndag morgen startede Jan derfor igen fra forreste række. Og med en god start kom Jan ud af første sving på andenpladsen. Nu jagtede han Formel Ford med nummer ni, som først trak fra men allerede midt i løbet fik Jan mindsket afstanden og lagde nu pres på. I de sidste omgange var kampen tæt, men muligheden for en overhaling kom ikke og Jan stod efter heatet for første gang i et Formel Ford-løb på podiet og modtog pokalen for andenpladsen.
Jan satte hurtigste tid i andet heat og startede derfor dagens sidste og tredje heat fra pole position. Med en super start havde Jan allerede i første sving lagt nogle meters afstand til toeren, men han blev fulgt tæt og på anden omgang blev han overhalet for enden af start langsiden. Jan jagtede nu den forankørende og efter en overhaling samme sted omgangen efter var Jan i front igen. En placering han holdt resten af løbet.
Jan sluttede hans flotte Formel Ford debut weekend af med at stå øverst på podiet. Et resultat som Jan efter løbet betegnede som: “En lækker afslutningen på weekenden.”
Jørn Dalgaard Larsen.