Rapport 2 fra Team Møller-Nielsen

Årets Rallye Monte-Carlo Historique er nu et overstået kapitel, og trods diverse genvordigheder lykkedes det endnu engang Henrik og Martin Møller-Nielsen i deres Volkswagen Golf GTI at gennemføre det prestigefyldte og meget krævende løb.

Fra Team Møller-Nielsen har vi modtaget disse døgnrapporter.

Mandag

Der var lagt op til den helt store katastrofe ved service efter prøve 8, for når drengene er på tur, skal vi da have grillpølser, for ellers er det ikke et rigtigt motorløb. Men i processen lykkes det Service-Per at tabe opbevaringsposen til campingservicet ud over kanten og ca. 50 meter ned. Efter sigende skulle han have pustet ganske meget, da han kom op, men endnu mere, da han havde været nede efter den en gang mere. Ja, det er svært at køre service.

Nå, vi tager den lige forfra.

Første prøve i dag var prøve 6, nøjagtig magen til, da den blev kørt som prøve 2 tilbage i 2014 (hvor Henrik var codriver for Bent Mikkelsen i Golfen). Smal og snoet, men egentlig nemmere at køre end jeg huskede den fra 2014. Vi synes selv, at det gik ret godt, selv om jeg tabte koncentrationen et par gange. Når det bliver for nemt, kan man let komme til at tænke på noget andet og så passer tiden ikke længere.

Prøve 6 startede 13 meter inde fra en gennemgående vej, så der var venteposition på den anden side af vejen. Og sikke noget rod. Alle ville til på samme tid, hvilket resulterede i, at to ældre herrer bulede deres biler. Der var klart dømt 2 x klovn. Vi er tilfreds med resultatet, for vi rykkede fra en 142. plads til en 124. plads.

Prøve 7 kunne vi aldrig få til at passe, da vi lavede rutebogen, og selv om den var forholdsvis nem, fik vi masser af straf. Vi måtte overhale tre civilister på smalle steder, men ikke noget der gav anledning til særlig meget straf. Jeg forstår så til gengæld ikke, hvordan løbslæggeren har målt prøven op. Ikke godkendt resultat, men vi rykkede fem pladser, så vi nu var 119.

På prøve 8 var der folkefest. Der holdt biler parkeret langt uden for byen, og der var masser af tilskuere både ved start og rundt på prøven. Rigtig fedt. Men selve prøven var rigtig nem. Vi var på intet tidspunkt mere end fire meter fra idealtiden og alligevel endte vi med masser af straf. Da jeg målte den op, fik jeg endda mit mål til at passe med løbsledelsens – surt, og hvordan løbsledelsen kan få 40 meter til at forsvinde på de sidste 900 meter af prøven, fatter jeg ikke … Resultatet blev derfor ikke alt for godt. Vi sluttede som nummer 123, men sjovt med alle de mennesker ude at kigge motorløb.

Også på prøve 9 var der rigtig mange ude at se på. Igen gik det godt med at holde idealtiden og som på 8’eren fik vi masser af straf. Meget underligt, men jeg kan selvfølgelig have for dårlige mål på denne prøve, da vi kun nåede den igennem én gang under forberedelserne. Hvis vi skulle have været den igennem to gange, var vi ikke kommet i seng den nat. Alt i alt lå vi 112’er nu, en forbedring på 30 pladser på dagens etape. Men vi vil i top 50.

Tirsdag

Henrik brugte lidt af de sidste ressourcer mandag aften til at analysere lidt på deres resultater, der mildest talt virkede lidt tilfældige. Og de havde en teori, som de ville afprøve tirsdag.

Tirsdagen startede med prøve 10 – en genganger fra sidste år, en på mange måder nem prøve, men som samtidig også skulle få stor betydning for resten af dagen. Der var en snæver hårnål højre, og der var vendediameteren i Golfen altså til den store ende, men det gik lige nøjagtigt. Strafpointene var i den rigtige ende igen, så det var fint. De vurderede den selv som godkendt. De rykkede fra en 112, plads til en 111. plads.

Men så vidste Henrik også før starten på prøve 11, at han ville få problemer med at komme rundt i tre meget, meget snævre højre-hårnåle på en fin svær nedkørsel. Deres nye strategi fungerede perfekt kun 30 point, desværre ødelagde Henriks håbløse kørsel i en af de førnævnte hårnåle alt håb om en topplacering, da de skulle indhente 255 meter, som i sidste ende kostede dem yderligere 130 point. Til gengæld var der et par fotografer, der stadig har en puls på over 200, efter at de måtte springe for livet i et andet sving på prøven, ganske unødvendigt. Henrik fik da bilen rundt flere centimeter foran dem.

På prøve 12 fik Henrik ikke kørt en eneste hårnål korrekt. De var igen uenige omkring målene og deres nye strategi var slet ikke tilstrækkelig til at kompensere. Der var dømt gummiarm, og det var de ikke ok med. Så var den store reset-hjerne-proces i gang, så de kan starte på en frisk i tirsdag aften. Alle startede med 30 sekunders mellemrum – noget der helt sikkert kan stresse (katten efter musen).

Onsdag morgen

Klokken 04.53 har Henrik og Martin, Harald og Per samt de andre danskere spist kransekage (det hele) og drukket champus (samt en enkelt øl) og var på vej i seng.

De lange knives nat, med prøverne over Col de Turini og igennem Loda/Luceram, var helt fantastisk. Ved mål havde Henrik ikke helt styr på resultaterne, men for hulen, hvor er det sjovt at køre sammenlagt 100 km prøve på glatte veje, stejlt op og ned, masser af hårnåle og en meget stor del med fuld gas, fordi man hænger lidt bagefter. Det er klasseprøver.

Henrik fik vist mange point på Col de Turini prøven, men hvad? Den er tæskesjov at køre, udtaler Henrik. Det var klart Loda/Luceram-prøven, der var den sværeste, og der blev delt masser af buler ud (også til to danske hold), og den kunne rykke på placeringerne! Men det så ud til, at de kom i top 50! En god nat.

Onsdag middag

38’er på den officielle resultatliste. Det er Henrik rigtig godt tilfreds med, når man tænker på, hvad de lavede af fejl på prøve 1. Det har på mange måder været et mærkeligt Monte-Carlo, underlig tidtagning har givet svingende resultater blandt de bedste, og de kæmpede på prøverne 2-9 med at forstå, hvad der lige foregik. Tirsdag morgen besluttede Henrik sig til at starte et sekund tidligere end den officielle tid (altså på udstyret og ikke på linjen), og det forbedrede deres resultater gevaldigt, når man ser bort fra de andre fejl og fjumreting, de lavede.

Henrik og Martin lå 104’er efter prøve 12. De rykker til en 94. plads efter prøve 13, og de tog så bukserne af de andre ved at rykke frem til nummer 38 efter prøve 14.

Som Henrik selv siger, når man kan se to røde lygter foran, og man ved, man selv er bagud, så får den lige en spand havre mere. På prøve 14 havde de sådanne tre mus, som de fangede som kat. Det er noget af det, der gør det sjovt at køre de lange knives nat. stod det til Henrik, skulle det hele køres i mørke (så kan man heller ikke se, hvor langt ned der er flere steder).

Team Møller-Nielsen.