Rallyklubaften i Skanderborg
Torsdag den 31. oktober havde AAS’ rallyafdeling inviteret til klubaften i rallykører Frank Nielsens værksted i Skanderborg. Der mødte godt 10 mand op til en hyggelig aften, hvor Arne Pagh var forbi for at fortælle om torsdagsrally.
Arne Pagh fortalte levende om konceptet og om, hvordan vi kan komme i gang med det i Århusområdet.
Det lyder som en god og overkommelig måde at få gang i rallysporten i AAS på. Vi kan eventuelt prøve at få et samarbejde i gang med nogle af vores naboklubber, så deltagerne ville få mulighed for at køre nogle flere torsdage henover sæsonen. Det vil være muligt at bruge torsdagsrallys Facebookside til at reklamere for løbene. Så det vi selv skal sørge for, er at finde et prøveområde, søge løbet, stille prøven op, afvikle den og have pølser på grillen. Det synes jeg absolut, at vi skal prøve at for sat i værk til foråret.
Efter Arne Paghs foredrag havde Kenneth Jensen stillet vores simulator op til rally, og de fremmødte fik mulighed for at prøve rallyløb på den. Jeg skal hilse og sige, at det ikke er helt nemt at styre den. Jeg er i hvert fald glad for, at jeg ikke skal betale en pladesmed for at rette bilen efter min brug af den.
Børge Jensen havde sørget for kaffe, chips, vand og småkager til de fremmødte, som der godt kunne have været lidt flere af.
Tak til Frank, Arne, Kenneth og Børge for en hyggelig klubaften i Skanderborg.
Bjarne Andersen.