Klubmesterskab 2011
Til 2011-sæsonen tog Aarhus Automobil Sports rallyudvalg en radikal beslutning, hvad angik de klubmesterskaber man udskrev. De hidtidige klubmesterskaber for første- og andenkørere indenfor såvel rally som klubrally skulle naturligvis bibeholdes, men man indførte en ny konkurrence – en konkurrence om rallypokalen.
Kort fortalt gik rallypokalen til det medlem af AAS med en rallylicens i baglommen – uanset om den var en R1- eller C3-licens – som var mest aktiv. Og der blev ikke skelnet mellem, om man deltog i et arrangement som første- eller andenkører. Eller måske endda begge dele. For hver gang man var til start i et arrangement, så gav det et point på kontoen – man kunne få to, hvis man både var første- og andenkører, men ikke tre, hvis man f.eks. i et rallysprint sad ved siden af hos tre forskellige kørere. Det udløste i premiereåret en rallypokal til Carsten Nielsen.
Mesterskabsbestemmelserne for såvel klubrally- som rallydelen blev også modificeret, så pointtabellerne blev gradueret efter løbets status – DM-rally vs. rallysprint – men der skulle intern modstand fra klubben til, hvis man skulle have mere end det ene point, der blev udløst, hvis man var ene om at stille op.
Disciplin | Klubmester | Slutstilling |
Rallypokalen | Carsten Nielsen | Klik her |
Rally – førstekører | Carsten Nielsen | Klik her |
Rally – andenkører | Børge Jensen | Klik her |
Klubrally – førstekører | Lars Holm | Klik her |
Klubrally – andenkører | Casper Nielsen | Klik her |