Klubbens sponsorer

Rajd Polski Historic 2018

Så har der igen været dansk deltagelse i ovennævnte pålidelighedsløb. I år med Monte-deltagerne Kenneth Simonsen/Otto Kristensen og deltagerholdet fra 2017, Torben Østergaard/Poul-Erik Hansen, der havde en første- og en andenplads i klasse IV at forsvare. Sidste års deltagerhold Jens Pedersen/Troels Lund var også tilmeldt, men da Jens et par dage før løbet eksperimenterede med en form for frit fald i forbindelse med sit arbejde, var holdet ikke i stand til at møde op.

Løbet var her i 2018 udvidet til fire dage grundet Automobilklub Krakowskis 110 års jubilæum.

Så efter endt kontrol og derefter præsentation af biler og mandskab på torvet i Krakow centrum gik turen til start på aftenens og nattens løb på 182 km med 102 km pålidelighedsetaper indlagt. Desværre valgte jeg (Poul-Erik) at dirigere Torben til højre i et vej-T, hvilket gjorde, at vi endte på en gårdsplads og med efterfølgende bakning ned til vej-T’et igen lå vi to biler (læs: 120 sekunder) bagefter, og de efterfølgende 2.800 meter gav ingen mulighed for at komme udenom.

Slutresultat efter første pålidelighedsetape var over 700 strafpoint, og da vi vandt klasse IV sidst, havde vi en total på 818 strafpoint. Skuffen hang lidt efter afslutningen af både prøve 1 og ved målet ved midnatstid. De to efterfølgende prøver gik væsentlig bedre.

Det blev lidt sent på førstedagen. Skuffelsen over fejlkørslen skulle lige bearbejdes, men kl. 09.04 gik vi i gang igen. Dagens ret bestod af 573,44 km pålidelighedsløb med 369,99 km pålidelighedsetaper fordelt på 12 prøver, hvoraf den længste var 54,160 km og dagens korteste kunne nøjes med 14,830 km.

Alt gik fint indtil dagens tredje prøve, hvor vi manglede meget lidt i pludselig at have en Skoda Fabia på bagsædet. Han kom lidt hurtigt op over en bakketop, og den sad lige lidt i kroppen, så der smuttede desværre lige en køreordre undervejs, og da de næste tre tulipaner passede, men den fjerde absolut ikke, var der pludselig tre kilometer tilbage til ruten og syv minutter bagud. Torben gjorde, hvad han og Mantaen kunne, men der resterede på det tidspunkt kun ca. 10 km af etapen, så vi fik da hentet de fire af de syv minutter, men vi var godt klar over, at løbet var kørt i forhold til topplaceringer. Men omvendt var der stadig ni etaper tilbage af dagens løb. Og andre kan vel også lave fejl?

De sidste fem etaper skulle køres i mørke, hvilket nok er Torbens største styrke, og det lykkedes at nå dagens mål kl. 02.00 om natten, og de beregnede tider placerede os på en foreløbig fjerdeplads i Gruppe IV.

Løbsledelsen mente ikke, at vi var kommet til Polen for at sove, så kl. 10.05 gik starten igen. Dagens program var sat til 390,90 km med i alt 10 P-etaper på mellem 9,47 og 27,72 km’s længde.

Dagen udviklede sig som en rigtig god dag på kontoret uden de store problemer ud over en del polske landbrugsmaskiner i forskellig størrelse og lidt differentierende vilje til at trække til siden. Det skal dog siges, at på de kanter er der ikke megen side at trække ind til, og der kan sagtens være længere ned ad skrænten, end man har lyst til at rulle. Ellers går en tur i Polen primært med at vinke til alle de mennesker, der står i vejkanten ved husene og i de små byer.

Vejene er generelt i rimelig stand, men smalle og med begrænset udsyn fremad, grundet sving og i særdeleshed bakker. Højdeforskellen i området, der bliver kørt i ligger på mellem 65 og op til cirka 800 meters højde.

Hårnålesving i serier forekommer også, men ikke som en alpevej, men dog med gode udfordringer til os fra det flade Danmark.

Igen kunne vi lige snige os hjem i mørket på de sidste to etaper, og dagen var gået godt for os, men desværre var vi pludselig sikre på at blive bedste danske hold, fordi Kenneth og Otto var udgået med en defekt benzinpumpe. Ærgerligt. De lå rimeligt i feltet.

Dag 4 bød på en lille let dessert på 205,20 km og fem P-etaper samlet på 97,01 km, så vel næsten som et almindeligt dansk løb. Igen den største forskel er terrænet og vejenes bredde eller mangel på samme. Overskueligheden i sving er meget nedsat, men til gengæld gør løbsledelsen meget ud af at forsøge at tilpasse hastigheden til forholdene. Vi har i løbet oplevet at skulle skifte hastighed på en enkelt P-etape op til ni gange, fordi der forekom passager, hvor det var nødvendigt at holde 30 km/t. Når det så er midt på en P-etape, er der pludselig ingen der kører for stærkt.

Selve det officielle løb sluttede i Krakow på deres Flymuseum, hvor der til lejligheden var opstillet en række andre ældre biler, samt en stor gruppe mennesker, der alle skulle se de deltagende vogne.

Godt trætte efter fire dages kørsel svarende i løbs- og prøve-kilometre til en hel dansk sæson i DASU FDM Classic kunne vi med god samvittighed slappe lidt af, indtil turen gik tilbage til vores hotel og en velfortjent øl. Det var så Sydpolen (uden pingviner) og mange kilometer i andetgear og faktisk også en del i førstegear.

Stigninger på under 6 procent bliver ikke omtalt, inden de forekommer, og de skrappeste var 17 procent med stående start helt fra bunden. Så er der kun førstegear der duer.

Da resultaterne kommer op, er det til vores store glæde og overraskelse lykkedes os at køre en generel placering hjem som nummer 13, hvilket er en fremgang i forhold til nummer 17 sidste år, men vi har også ramt en tredjeplads i gruppe IV og en tredjeplads i klassen, så for andet år i træk bedste danske hold og pokaler med hjem til hylden. Havde Osen ikke lige haft de to udfald, havde der været præmier med hjem generelt, men vi håber at komme derned næste år igen.

Poul-Erik Hansen.