Klubbens sponsorer

Privatforsikring via DASU’s aftale med Tryg

DASU indgik sidste år en aftale med Tryg Forsikring om at tilbyde unionens klubmedlemmer gode tilbud på alle private forsikringer samt specielle motorsportsrelaterede forsikringer, som f.eks. stilstandsforsikring for racerbiler.

Aftalen med Tryg er et vigtigt element i arbejdet for at nedbringe de samlede omkostninger til vores forsikringer i unionen, og samtidigt giver aftalen et direkte tilskud til DASU’s forsikringsfond afhængigt af størrelsen på den samlede præmiesum, vores medlemmer betaler til Tryg.

Klubber og udvalg kan søge om tilskud til sikkerhedsfremmende arbejde fra forsikringsfonden, så midlerne kommer tilbage i sporten.

Hvis du er interesseret i at høre mere om forsikringstilbuddet, skal du gå ind på denne side og sige ”ja, tak” til at blive kontaktet af DASU’s samarbejdspartner Tryg.