Nymark fik ikke lov at afgøre det selv
Når man i over halvdelen af sæsonen har ført mesterskabet, så er det langt fra lækkert at blive sendt i botanikken i starten af første løb på finaleweekenden. Det skete dog for Frederik Nymark.
Efter en fornuftig kvalifikation skulle han starte med helt fremme i første løb. Starten gik også fint. AAS’eren går langt ud i tredje sving for ikke at tage nogen chancer. Men to konkurrenter rammer hinanden og derefter ind i Frederik Nymark, så han bliver sendt ud på græsset.
Her tager det lidt tid at komme tilbage på banen, og da det lykkes, er Frederik Nymark nummer 17. Efter at have kæmpet sig frem i feltet og slutter han som nummer 12. Dermed er Frederik Nymarks titelforsvar faktisk slut, da det kun er teoretiske muligheder, der gør, at han kan vinde mesterskabet.
I andet løb er startplaceringen nummer 12, og efter at have kæmpet hårdt i det tætte felt og med en bremsefejl for enden af langsiden, slutter den unge Nymark som nummer otte.
Finaleløbet bliver også en hård kamp for Frederik, men i det tætte felt er kampen hård, og da andre konkurrenter også vil frem i feltet, bliver det til en beskeden plads uden for top fem.
Frederik Nymarks hårde kampe midt i feltet betyder dog, at han forsvarede sin andenplads i mesterskabet. I det tætte felt er en andenplads stadig en flot præstation. Frederik Nymark er dog stadig skuffet over, at han ikke selv kunne være med til at afgøre mesterskabet.
”Jeg er lidt frustreret over, at jeg fik det skub i første løb. Det betød, at jeg ikke selv kunne være med til at køre om mesterskabet,” fortalte Frederik Nymark efter løbet.
På trods af en uheldig weekend vil Frederik Nymark gerne takke sit team for den kæmpe opbakning de har givet ham hele sæsonen. Han vil sammen med Nymark Racing også gerne takke sine sponsorer, venner og fans for deres hjælp og opbakning.
Nymark Racing.