Klubbens sponsorer

Nye udfordringer til Kim Lund

Det bliver en helt ny verden, der åbner sig for Kim Lund Johansen og mekanikerne i Madbull Racing.

Når starten går til sæson 2017, vil det nemlig ikke længere være i Yokohama Super Cuppen, for to succesfulde sæsoner rykker Team Madbull Racing nu til DTC.

2017-Bane-SuperCup-Lund-Kim-01

”Vi har vundet og forsvaret mesterskabet i Yokohama Super Cup, og både sponsorer og mekanikerne gerne ville prøve kræfter med noget nyt,” fortæller Kim Lund Johansen.

”Det bliver et to-årigt projekt, og vi har tænkt os at gå ydmygt til opgaven. Først og fremmest skal vi lære bilen at kende. Min erfaring med baghjulstræk begrænser sig til 12 sæsoner i Road Racing og en gammel Toyota HiAce, så vi starter med et blankt stykke papir.”

Med syv danmarksmesterskaber i rygsækken indenfor blot ti år, er det således en erfaren herre, som nu byder sig ind i DTC-feltet. Det bliver dog ikke første gang, der skal prøves kræfter med DTC. I 2008 sluttede sæsonen brat i et uheld på Sturup Raceway, hvor bilen endte med hjulene i vejret.

”Det blev en dyr affære. Bilen blev afskrevet til nul på et splitsekund. Heldigvis ser DTC-formatet helt anderledes ud i dag end dengang, hvor vi kørte med WTCC-biler,” slutter Kim Lund, som tydeligvis glæder sig til at få flere hestekræfter under motorhjelmen.

Teamet vil dog fortsat være repræsenteret i Yokohama Super Cup, da Tino Vang Jørgensen igen i år vil være en del af Madbull Racing.

Gitte Johansen.