Ny i teamet
Den gamle Opel Kadett og jeg får i fremtiden glæde af Preben Jensen fra Viborg i højresædet, Preben er en meget erfaren co-driver og jeg ser meget frem til vores samarbejde.
Jeg vil i denne sammenhæng gerne takke Kamilla Nielsen for indsatsen i de forrige gode sæsoner, vi har haft sammen. Kamilla har valgt ikke at fortsætte vores samarbejde.
Preben og jeg fik lige en og en halv prøve sammen i Silkeborg Minirally, inden en defekt trækaksel satte en stopper for dette.
Vi tager kampen om placeringerne i Danmarksmesterskabet op igen ved klubbens eget løb i Juelsminde den 11.-12. september.
Tekst: Henrik Vestergaard.
Foto: Hoffmann Foto.