Ni klubmestre fundet på asfalt
I midten af oktober blev det sidste danske asfaltbaneløb kørt. Siden er der blevet regnet for at finde ud af, hvem der er blevet klubmestre i Aarhus Automobil Sport.
Gennem året er der blevet kørt race i intet mindre end 19 forskellige asfaltbaneklasser. To af disse – 1600 Challenge og Historisk Formel – havde ikke deltagelse af medlemmer fra Aarhus Automobil Sport.
Men i 17 andre var der AAS-deltagelse. I otte af klasserne – Seven Racing, historisk 65, historisk 71, historisk 76/81, TC/GT -91, Formel 4, Special Saloon Car og Youngtimer Division 3 – var der AAS-deltagelse, men ikke tilstrækkelig til, at der kunne være tale om en regulær konkurrence.
Men i ni klasser kunne der kåres klubmestre i Aarhus Automobil Sport. Det drejer sig om følgende:
DS3 Cup: Nicolai Baltzer Jensen.
Super Cup: Martin Sørensen.
Formel 5: Mille Hoe.
Youngtimer Division 1: Morten Straarup.
Youngtimer Division 2: Frederik Helsinghoff.
DEC: Torben Ingerslev.
Super GT: Frederik Nymark.
Legend Car: Kevin Verner.
TCR: Kasper H. Jenssen.