Ni hold med i klubrallypremiere
I lørdags blev årets første afdeling af klubmesterskabet i klubrally kørt. Stedet var Tulips gamle fabrikker i Brabrand, og selv om arealet mest af alt ligner et klondyke med forfaldne bygninger og ituslåede ruder, så kunne der godt køres klub rally på arealet.
Og det blev der.
Der var både de erfarne til start og så tre nye kursisthold – Kasper Kristensen/Signe Kristensen, Ghita T. Kristensen/Chris Jenner og Chris Jenner/Ghita T. Kristensen. Disse tre mandskaber får vi sikkert mere at se til senere på året.
Blandt de erfarne var det Lars Holm/Heidi Kjøgx, der vandt i den hvide Peugeot 106, men de blev fulgt op af et mandskab, der tog forskellige remedier i brug. Peter Kiil havde lånt sin mors Renault Clio og med Peter Rølling som co-driver klarede han sig bedre end Peter Rølling, da denne i sin Porsche 911 havde Peter Kiil som co-driver. Okay, med til historien hører dog, at Peter Rølling to gange var upræcis i målfeltet, og dermed forsvandt fordelen ved Porschens hurtighed.
Du kan se fotos fra løbet i galleriet.