Klubaften i rallyafdelingen
31. oktober 2019
Efter en længere pause er der atter klubaften i Aarhus Automobil Sports rallyafdeling. Det sker torsdag den 31. oktober klokken 19.00, hvor Midtbyens Autoservice i Skanderborg har sagt ja til at lægge lokaler til arrangementet.
”I klubben har vi en rallysimulator, og den bliver stillet op, så det er muligt for alle medlemmer at prøve noget e-sport,” fortæller Børge Jensen fra rallyafdelingen.
”Vi får også besøg af Arne Pagh fra Grindsted Motor Klub. Arne har i en række år været med til at arrangere torsdagsrally flere steder i landet, og han vil fortælle om det og give os noget inspiration i klubben, så måske også kan få gange i nogle klubrallyarrangementer.”
Klubaftenen er åben for alle uanset, om man har en rallylicens eller ej.
Vi håber at se mange af klubbens medlemmer.
Børge Jensen.