Klubbens sponsorer

Lars Weinreich 60 år

Onsdag den 4. august kan vi fejre endnu en rund fødselsdag. Denne gang er det Lars Weinreich, som runder de 60 år. Stort tillykke til ham.

Lars Weinreich er som så mange andre officials, vi har i AAS, en meget vellidt person, som næsten er groet fast på flagpost 9 sammen med sønnike Daniel.

Dog skete der en lille ændring her 2021. Flagpost 9 blev flyttet over på den anden side af banen. Jeg er sikker på, at fødselaren er meget godt tilfreds med den nye placering, der mangler vist kun tag over flagposten…

Lars Weinreich kan godt løsrive sig fra løbene på Jyllands Ringen, når der afvikles løb andre steder. Han hjælper også til ved Classic Race Aarhus, hvor han er at finde på flagpost 4, også sammen med sønnike.

Generelt er Lars vild med motorsport, her, der og alle vegne.

Jeg vil på klubbens vegne ønske Lars Weinreich et stort tillykke med de 60 år.

Adam Nielsen.