Klubbens sponsorer

Klubmestre i rally 2016

Selvom der stadig mangler løb i rallyafdelingen, kan de første klubmestre i Aarhus Automobil Sport godt kåres.

Rallypokalen går i år til et nyt medlem af klubben, nemlig Mette Felthaus. Mette har været rigtig aktiv som andenkører både i Danmark og i udlandet. Hun stak hurtigt fra de andre. Rallypokalen gives til det medlem i rallyafdelingen, der er mest aktiv.

2016-rally-felthaus-mette-05

Som andenkører i rally bliver Mette Felthaus også klubmester. Her har hun været urørlig på det sidste, pointene er bare væltet ind.

Hos chaufførerne i rally er der dog stadig spænding.

Her skilles de tre første pladser kun af seks point, så der er tæt kamp mellem Henrik Møller-Nielsen med 103, Søren Lind Andersen med 98 og Ib Kragh med 97 point. Så det afgøres i det sidste rally, hvem der bliver klubmester.

Til det sidste rally, Rally Danmark, som AAS jo er medarrangør af, stiller Ib Kragh, Søren Lind Andersen og Henrik Vestergaard op, så mesterskabet bliver mellem Ib og Søren, da Henrik Møller-Nielsen ikke stiller til start, da det ikke passer arbejdsmæssigt.

Da der stadig ikke er kørt et eneste løb om klubmesterskabet i klubrally, står den stadig åben.

Anne Møller-Nielsen.