Klubaftner i efteråret
Så er der tre klubaftner til efteråret 2016 på plads, og der arbejdes på en fjerde, så vi får to i Ødum og to ud af huset hos virksomheder eller medlemmer, vi besøger.
Efterårets aftner spænder vidt fra gamle dage til fremtiden. Fra at sidde tilbagelænet til aktiv deltagelse. Jeg vil dog ikke løfte sløret for, hvad indholdet er, men kun oplyse hvilke datoer, I skal sætte kryds i kalender for, der sker noget på klubaften fronten.
De aftner, det drejer sig om er den 29. september, den 13. oktober og den 17. november, og ja, det er kun de tre. Den fjerde følger, når den falder på plads.
Følg med på hjemmesiden i løbet af sommeren og i efteråret, når sløret løftes for, hvad der sker til klubaftnerne.
Husk, at når vi er i Ødum forsamlingshus er alle velkomne, også naboer, venner og familie. Mens når vi har ud-af-huset-arrangementer og altså er gæster hos andre, er det kun for medlemmer af AAS. Der vil til vores udaf-hus-arrangementer ofte være deltagerbegrænsning og derfor være tilmelding, men det finder vi jo nok ud af.
Kender du/I nogle personer, som vi må komme og besøge eller nogle der kan fortælle noget, hører jeg gerne fra jer. Der skal jo også ske noget i 2017, som jo er klubbens 60. fødselsdagsår. I kan kontakte mig gennem klubbens hjemmeside under klubaften udvalg.
Anne Møller-Nielsen.