Klubbens sponsorer

Klubaften hos Graversen Autoteknik

Der er sikkert mange, som har undret sig over, at der i et længere stykke tid har kørt et banner i toppen af hjemmesiden med en opfordring til at sætte kryds i kalenderen ud for den 18. februar. Nu kan vi så løfte sløret hvorfor, man har skullet gøre det.

Tirsdag den 18. februar er der nemlig atter klubaften i Aarhus Automobil Sport. Det er en af klubbens medlemmer, som har været med i sporten i flere årtier, vi besøger, nemlig Johannes Graversen.

2009-Bane-SSC-Graversen-Johannes-01

Han er velkendt – nej, berømt – for sin lille røde Fiat X1/9 Turbo, som vi kender fra Special Saloon Car-klassen. Men det er ikke det eneste, som Johannes Graversen skruer på. I sin virksomhed Graversen Autoteknik arbejder han nemlig med en masse andre spændende ting, som han vil fortælle om på denne klubaften.

Grundet pladsforholdene er der adgangsbegrænsning til denne klubaften, idet der er plads til 35 personer på værkstedet, hvis vi skal sikre, at alle får et udbytte af aften. Tilmelding foregår derfor efter først-til-mølle-princippet for AAS-medlemmer ved at udfylde tilmeldingsformularen her.