Klubbens sponsorer

Kevin Verner måtte kæmpe for point

I flere sæsoner har Autoforum Racing Team Silkeborg været fri for at reparere bilen for skader, men efter denne weekend kom der lidt ekstra arbejde til teamet. Skaden bevirkede også at resten af Kevins søndag gav nogle ekstra hårde opgaver.

Selv om juli er en sommermåned, så sendte vejret kun signaler om, at det var starten på sæsonen for Super GT Danmark. Søndagen startede med blæst og regn, men det var ARTS og Kevin Verner forberedt på. Allerede i formiddagens træning var han med fremme med sjette- og fjerdebedste tid. I de to kvalifikationer viste Kevin Verner endnu en gang, at han havde fart i bilen. I den første kvalifikation kørte han fjerdebedste tid og tredjebedste tid i den anden kvalifikation.

Som altid ombyttes startrækkefølgen for de første otte biler fra kvalifikationen til første løb. Her skulle Kevin Verner starte som nummer seks. Kort efter starten blev han påkørt hårdt af en modtager og tabte en masse placeringer. Faktisk var han helt nede som nummer 13 og tabte samtidig meget afstand til resten af feltet. Med skader på bilen og den ene fælg kørte Kevin Verner sig alligevel op som nummer 11.

I søndagens andet løb starter Kevin Verner midt i feltet som nummer 11. Der blev kæmpet hårdt i midten af feltet og der blev kørt tæt. Kevin Verner begyndte at få lidt problemer med sine bremser under de hårde nedbremsninger, men fik stadig kørt sig en placering frem i feltet og sluttede på en tiendeplads.

I finaleløbet bliver startplaceringen bestemt af de tidligere resultater i kvalifikation og løb. På grund af den gode kvalifikation skal Kevin Verner starte fremme som nummer seks. Han havde et godt flow i bilen, og alle omkring ham havde ligeledes en god fart i deres biler, så det var svært at gøre ret meget. Kevin Verner tog dog en placering og sluttede finaleløbet på en respektabel femteplads og kunne tilskrive 57 point til mesterskabskontoen.

Nu har teamet en sommerpause frem til Night Race, der skal køres i september på Padborg Park, så der er god tid til at få udbedret de små skader som bilen har fået under søndagens hårde kampe.

Autoforum Racing Team Silkeborg.